Følg os på Facebook

Nordisk Byggeservice ApS tager sig kærligt af dit byggeri på Sjælland og øerne!

Vi udfører alt inden for tømrerarbejde, murerarbejde og belægningsarbejde. Derudover påtager vi os hovedentreprisen i forbindelse med totalrenoveringer og tilbygninger.

Vi lægger vægt på at afstemme forventningerne, så vi kan levere et stykke arbejde, der lever fuldt op til dine ønsker og krav. Det betyder også, at vi er gode til at tage dialogen og spørge ind til dit projekt. På den måde kvalificerer vi projektet med vores faglige sparring.

Vi er kvalitetsbevidste og omhyggelige

Inden for tømrerfaget skifter vi vinduer og døre, lægger nyt tag, bygger træterrasser og sørger for, at dit hus er godt isoleret. Vi laver dog også meget andet såsom facadebeklædning i træ og reparationer af bindingsværk.

Inden for murerfaget laver vi primært nye badeværelser og renoverer facader med filtsning, pudsning, vandskuring, omfugning eller fugereparationer. Vi støber og opretter gulve, laver sålbænke, skorstene og sokler.

Inden for belægning laver vi primært anlægsarbejde som indkørsler, havegange og fliseterrasser.

4 gode grunde til at vælge Nbs Byg ApS

Ordentlighed

Vi sætter en ære i at gøre vores arbejde ordentligt og ikke mindst at opføre os ordentligt og fair. Du skal kunne stole på, at vi overholder de indgåede aftaler, at vi er til at få fat på, og at vi altid gør vores bedste.

Gode priser

Vi sørger for at finde de bedste produkter til den billigst mulige pris på markedet. Vi har respekt for at du måske har sparet op til byggeriet længe, så vi ønsker at du får mest mulig værdi for dine penge.

Hurtig opgavehåndtering

Vi rykker hurtigt ud, hvis det brænder på. Vi er løsningsorienterede og villige til at rykke hurtigt ud til dig, hvis du pludselig står med håret i postkassen.

Flere håndværk

Vi er dit allround håndværksfirma! Med tømrere, murere og belægningsfolk i huset klarer vi mange af dine opgaver. Med vores søsterfirma dækker vi desuden dine VVS-opgaver.

Vi kører til opgaver på hele Sjælland, Lolland-Falster og Møn.